Erlend Loe skriver så smukt om verden. Med blik for dens tragik og dårskab, men aldrig uden humor. Med en lethed, der kan forveksles med overfladiskhed, men ikke er det. Med en eminent norskhed, fristes jeg til at sige, fordi jeg, midt i alle forskellighederne, kan se nogle fællestræk hos de mange gode norske forfattere, der rager så smukt op i tidens litterære landskab: Hverdagen får et twist. Midt i al genkendeligheden. Det normale bliver barokt. Det gør det også i Erlend Loes lille, fine nye roman, »Status«, som Jeppe Krogsgaard Christensen anmelder i denne udgave af Bøger.
via www.b.dk http://ift.tt/1deItr3
via www.b.dk http://ift.tt/1deItr3
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen