I aften slæber sidste afsnit af Ole Bornedals »1864« sig over skærmen. Jeg tør ikke love, at jeg sidder bag den, for jeg er ærligt talt helt ligeglad med, hvordan serien slutter. Det skyldes ikke seriens enfoldige skildring af det historiske forløb. Det skyldes noget fundamentalt: At serien ikke har fungeret som en kontinuerlig, dramatisk velfungerende fortælling. Bornedal har gjort oprør mod føljetonens grundlov: Hvert afsnit skal have sin egen spændingskurve, og samtidig skal det enkelte afsnit indgå i den store fortællings, helhedens spændingskurve.
via www.b.dk http://www.b.dk/debat/ole-bornedal-er-ikke-dilettant.-han-har-baade-talent-kraft-og-vilje.-men-han-er-bleve
Foto:
via www.b.dk http://www.b.dk/debat/ole-bornedal-er-ikke-dilettant.-han-har-baade-talent-kraft-og-vilje.-men-han-er-bleve
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen